Christina Wedel

Hvem er du?

2. marts 2012 · 3 kommentarer · Ikke kategoriseret

Tør du tilbringe en aften med disse 2 krøllede hjerner?

Ved du at vi alle har et brand? Noget andre mennesker ved om os, allerede inden vi træder ind ad døren? De tanker, forestillinger og forventninger andre mennesker har om os og til alt det vi kan, udgør vores brand. At have et stærkt brand er forskellen på om andre mennesker husker dig, eller ej. Om du efterlader det indtryk, du gerne vil, eller ej.

 

Det ved vi, og derfor inviterer vi på en (knaldsjov) aften, hvor du ud over at lære alt om dit brand, også lærer hvordan du bedst udtrykker det gennem dit tøj, din stil og dit look. Aftenens foredragsholdere er forfatter, stylist, personlig shopper og speedsnakkende festfyrværkeri aka MIG og forfatter, PR- & brandingekspert og foredragsholder Julia Lahme, som vil fortælle, hvordan vi hver især får det bedste ud af den vi allerede er, og sørger for at andre kan se, præcis hvor skønne vi er – på vores egen måde.

 

Ud over ekspertviden om personlig branding, mode og styling kan du forvente en supersjov aften i det bedste selskab, med masser af hemmelige tips og tricks til, hvordan DU bliver en endnu mere tydelig og vidunderlig udgave af dig selv.

 

Arrangementet har stærkt begrænset antal pladser.

Vi glæder os meget til at se dig.

Pris 599 kr.

Tilmeld dig HER

 

 

3 kommentarer

  • 1 Anna Skyggebjerg

    7. marts 2012 · 15:51

    Christina, verdens smukkeste kjole, som du bærer på billedet… Er det én, man stadig kan købe et sted?

  • 2 Christina Wedel

    7. marts 2012 · 23:58

    Den er fra Diana Von Furstenberg. Købt sidste år. Men alle hendes kjoler er vindunderlige. De har nogel få af dem i Rue Verte i Ny Østergade i Kbh.
    De har en skøn en fra Graumann hos Voigt på Østerbrogade som minder om den. Alle Hanne Graumanns kjoler sidder som en drøm…

    God jagt :-)

  • 3 Anna Skyggebjerg

    8. marts 2012 · 09:23

    Tusind tak, Christina! The hunt is in!

Skriv en kommentar